Åbningsmatch i Vesterhavsdrengene

Muldvarperne arbejder som aldrig set før og der er skam også en enkelt spiller fra
Vesterhavsdrengene som kunne gå under kategorien : ”en jordopgravende jernsvingende og småtbandende
mandsperson”.

Nuvel: Foråret er kommet og vi finder kanonen frem til salut og blæser til angreb på endnu en
sæson med officiel åbningsmatch i Vesterhavsdrengene.

Vi starter traditionen tro med en gunstart kl. 15.00 denne 6. april 2017!

Allerede nu er der åbnet for tilmelding via golfbox, hvor der også kan meldes til/fra spisning,
hvilket vi meget gerne vil opfordre alle til at gøre, både til denne, men også til alle fremadrettede
runder.

Matchform er Stableford og vi spiller med 2 bedst tællende score på hvert hul.

 

Dagens program, som følger:
KL. 14.00 - indskrivning og udlevering af scorekort
KL. 14.45 – Kanonsalut (Satser på vores egen formidable krudtkonge: Hr. Hans Henrik Arfelt og
hans kanoner er klar til endnu en bragende modtagelse ) og klapsalver på terrassen
KL. 15.00 - Gunstart

 

Efter matchen vil der selvfølgelig være spisning og præmieoverrækkelse i klubhuset, og lidt
yderligere information om den kommende sæson.

Allerede nu er det besluttet at weekend turen (og kampen om den grønne jakke) bliver afholdt på
Hjarbæks skønne anlæg, så vi er sikre på, at der ikke bliver behov for besværlige udfordringer med
at bevæge vore aldrende kroppe op på nogle absolut trælse hemse.

Det bliver weekenden 10-11 juni, og prisen bliver kr. 1.500 inkl. 1 overnatning, 2 retters middag,
morgenmad og 2 greenfees. Hvis der er ønske om det er det muligt at tilkøbe en runde golf om
fredagen, med 2 retters middag og ekstra overnatning, samt morgenmad, for yderligere kr. 520,00
Det er muligt at leje Buggy for kr. 300,00 pr. runde
.
Det er desværre kun muligt at få 20 pladser, (og 4 af disse er allerede beslaglagt af bestyrelsen) så
det er med at tilmelde sig så hurtigt som muligt på mailadressen: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. da vi er nødt
til at benytte os af ”først til mølle” princippet.
P.v.a. Bestyrelsen.

Vesterhavs menu